mandag den 21. januar 2008

Ulveflokkens lov


Historie. Fra den 20. april til den 22. juni 1945 skrev en kvinde i Berlin omhyggeligt sine oplevelser ned. I 2004 udkom bogen for første gang på et tysk forlag og medførte en voldsomt debat. Den danske oversættelse er udkommet med titlen »En kvinde i Berlin«.


Der findes mange erindringer og dagbøger af tyske kvinder fra Anden Verdenskrigs sidste måneder i 1945.
Meget sjældent er de dog så velskrevne som optegnelserne i tidsdokumentet "Eine Frau in Berlin". Den berejste, belæste og intelligente forfatter har ikke villet lægge navn til tidsdokumentet, der er skrevet med blyantstumper i gamle kladdehæfter, mens barbariet af sult, vold og anarki gik gennem Berlins gader.
"Forfatteren har af indlysende årsager ønsket at forblive anonym", står der på omslaget i den ny danske oversættelse, der udkom i år. En af de indlysende årsager er hendes overlevelsesstrategi, der gik ud på at lægge krop til russiske officerers lyster.

Når ulvenes lov gælder, viser mennesket ikke de pæneste sider frem, og det var ikke noget, forfatteren havde lyst til at skilte med i eftertiden i midten af 1950erne, da bogen udkom - på det amerikanske marked.
Når en russisk soldat sagde "Frau, komm!", så vidste enhver kvinde i det østlige Tyskland, hvad der ventede hende og tusindvis af andre kvinder. Men det var oplevelser, de fleste valgte at holde for sig selv efter krigen, hvor det blot gjaldt om at komme op af skidtet.
Som den anonyme kvinde skriver, da russerne indtog Berlin og indbyggerne fik, hvad Værnemagten og SSerne år forinden havde budt civile sovjetborgere på østfronten:
"Vi er nede i skidtet, dybt, dybt nede. Hvert eneste minut af mit liv er dyrt betalt. Hen over os raser stormen. Dirrende blade i hvirvelstrømmen, vi ved ikke, hvor vi bliver drevet hen".
Den russiske besættelse bliver i bogen beskrevet på allernærmeste hold. Meget detaljeret og troværdigt beskrevet læser man om sult, plyndringer, voldtægter og henrettelser.

Stærke diskussioner
Dagbogens genudgivelse udløste en storm i tysk presse. Der har været utallige spekulationer om, hvem der gemte sig bag forfatternavnet "Anonyma".
Hendes flotte sprogbrug tydede på, at der måtte være tale om en endda meget professionel ordbruger. Redaktør Jens Bisky fra Süddeutsche Zeitung mente, at det kun kunne være Martha Hillers, født i 1911 og død i 2001. I sine unge år var hun en eventyrlysten freelance-journalist, der gennemrejste det meste af Europa, blandt andet i Sovjetunionen hvor hun lærte sig russisk og derfor kunne tale sig til rette med mange af de russiske soldater, der invaderede Berlin i foråret 1945.

Süddeutsche Zeitung mener også at vide, at Martha Hillers havde et medansvar i Det tredje Rige ved at have ernæret sig som skribent af artikler og skrifter, der skulle opildne den tyske ungdom til kamp og offervilje for fædrelandet. Er dette korrekt, ville det betyde, at årsag og virkning helt og holdent er skilt ad i hendes bog. Og dermed er der åbnet for den gammelkendte debat, der har præget de udgivelser, hvor Nazitysklands fjenders forbrydelser mod civilbefolkningen skildres.
Jens Bisky antydede samtidig, at linjerne kunne være skrevet af den afdøde arkæolog Kurt W. Marek, der er professionel forfatter. Hvis dette virkelig var tilfældet, ville bogen være værdiløs som kilde og tidsdokument - det ville slet og ret være falsk varebetegnelse.

Det gjorde forfatteren Hans Magnus Enzensberger godt sur. "Eine Frau in Berlin" er en del af serien "Das andere Bibliothek", som Hans Magnus Enzensberger ved at lægge navn til har været med til at tilføre en vis prestige. Enzensberger rasede over, at Süddeutsche
Zeitung overhovedet havde tilladt sig at bryde forfatterens anonymitet - en anonymitet, som hun - ifølge Kurt W. Marek - havde forlangt i sit testamente, da hun overgav sine dagbøger til Marek.
Süddeutsche Zeitung svarede igen med, at når Eichborn Verlag kaldte bogen for et "historisk dokument", så havde læserne også ret til at vide, hvem forfatteren var - alene for at kunne vurdere værkets værdi.
Under alle omstændigheder havde Marek en finger med i spillet, da han over for den anonyme kvinder pressede på for at få optegnelserne fra 20. april til 22. juni udsendt i bogform, og det ville være underligt, hvis ikke teksten var blevet skåret til hist og pist.

Jens Bisky har også påpeget, at intet forlag og ingen udgiver nogensinde har set manuskripterne fra "Anonyma". Det har gjort Kurt W. Mareks enke vred. Den 77-årige Hannelore Marek, Hamborg, var ligesom sin mand en nær ven af den anonyme berliner-kvinde og har i dag rettighederne til bogen. Hun svarer, at manuskripterne ligger i en en aflåst stålboks hos en notar til brug for senere forskning.
Hannelore Marek oplyser, at Hans Magnus Enzensberger allerede i 1993 tog kontakt til hende for at forhøre sig om en eventuel genudgivelse. Men ud over anonymiteten havde "Anonyma" også betinget sig, at
bogen først måtte genudgives efter hendes død.
Ikke desto mindre var den første tyske udgave, der udkom i Schweiz i 1959, dog tilgængelig i antikvariaterne. Til sidst skar Hans Magnus Enzensberger igennem og fastslog, at hans tillid til Hannelore Marek var ubegrænset og sagde:
- Enhver forlægger, der bryder en forfatters ønske om at være anonym, bør finde sig et andet arbejde.
Jens Biskys kritikere mener, at hans ærinde er at bibeholde et glansbillede af Den røde Hær. Jens Bisky er tidligere DDR-borger, i sine unge år en lidenskabelig agitator for Freie deutsche Jugend og officer i DDRs Nationale Volksarmee.

En troværdig historie
Hele denne polemik rokker dog ikke ved, at den, der har skrevet bogens linjer også har oplevet alt det, der beskrives. Og at kvindens historie afspejler det, som millioner af tyske kvinder oplevede i de områder, der i 1944-45 blev indtaget af Den røde Arme. Spørgsmålet er, om den er en roman eller en dagbog og dermed et tidsdokument. Og skulle optegnelserne endelig være et falsum, er det gjort af en skribent med store litterære evner.

Det totale sammenbrud
Den danske udgave er ny-oversat Astrid Heise-Fjeldgren, efter at kritikere - deriblandt Weekendavisens Niels Barfoed - indirekte har kaldt den første danske oversættelse fra 1950erne for et makværk.
Dagbogen begynder med at fortælle om, hvordan samfundet bryder sammen med nazi-diktaturets opløsning. Uden at sige at Tyskland var normalt i 30erne og 40erne, så er det dog den allersidste normalitet og den allersidste civilisation, der forsvinder med kampene om Berlin, kapitulationen og de hævnende horder fra øst.

Vand, varme, elektricitet, telefonforbindelser og fødevareforsyninger forsvinder. Nu er det barbariets, ulveflokkens og det sultende menneskes lov, der gælder. Alle almindelige relationer mellem menneskene hører op. Russiske soldater, der stinker af vodka, sved og lort fra fronten invaderer Berlins gader. Den skrøbelige civilisation erstattes af lovløsheden.
Men "Anonyma" flæber ikke. Krystalklart - nogle vil sige hun regner den ud - ser hun sin chance i at bruge sit russiske som en slags tolk. Først søger hun op i de øverste etager i storbyens mange tomme lejligheder, da kvinderne og børnene (de fleste tyske mænd er væk, og dem, der kommer tilbage fra fronten er ikke meget værd) hurtigt erfarer, at det første infanteri er fattige mænd fra landet, der ikke tør at gå op ad en trappe.

Det vender dog hurtigt, da tropperne bagved rykker ind.
Ingen kvinder er fredet. Selv småpiger og bedstemødre bliver voldtaget, og mange ender med at begå selvmord.
Og her søger "Anonyma" beskyttelse ved at give de stærkeste hanner, hvad de vil have. Hun knytter sig først til en major, og da han er væk, til en officer, for ingen menig soldat tør at forgribe sig mod en øverstbefalendes kvinde.

"Anonyma" lægger sin udsultede krop og usle lejlighed til de russiske soldaters skalten og valten - og overlever. Meget lidt går så ridderligt for, som det blev beskrevet i eftertidens kommunistiske propaganda i Sovjetunionen og DDR, hvor massevoldtægterne var totalt tabu. Og i det korrekte Vesttyskland var dette heller ikke noget, man talte højt om. Den nærmede sig jo den rendyrkede revanchisme.
Men denne dagbog fra Berlin er blot en kvindestemme fra
ruinerne - uanset skyld og skæbne.

Anonyma: Eine Frau in Berlin. 297 sider, 19,90 euro (Eichborn Verlag).

Anonyma: En kvinde i Berlin. 285 sider, 299 kroner (Lindhardt & Ringhof).